Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Grene
    • Mikro (6-8 år)
    • Mini (8-10 år)
    • Junior (10-12 år)
    • Trop (12-16 år)
    • Klan (16-24 år)
  • Kalender
    • Alle begivenheder
    • Mikroer
    • Minier
    • Junior
    • Trop
    • Klan
    • Bestyrelse
    • Leder
    • Grenledere
  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Kontingent m.v.
    • Bestyrelsen
    • Politik for rygning alkohol og rusmidler
    • Udviklingsplan
    • Spejderlommen
  • Bliv leder
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Junior - Trop møde
1. Kokkedal Gruppe

Bliv leder

Spejdergruppe med fokus på udeliv, 

1.Kokkedal Gruppe har vi plads til et par nye ledere og masser af overskud til oplæring!

Vi er en velfungerende spejdergruppe med ca. 100 medlemmer. Heraf er ca. 15 ledere. Vi tilstræber at have en let overbemanding. Det giver overskud i hverdagen. Desuden har vi en engageret bestyrelse. Der er kort sagt styr på det hele.

De sidste par år har vi været inde i en god udvikling, der ser ud til at fortsætte. Derfor vil vi gerne udvide vores ledergruppe med 3 eller flere ledere. Vi har dygtige og engagerede ledere, der kan lære dig håndværket. Hvis du allerede er spejderleder med årelang erfaring, er det blot en fordel. Dit køn og din alder er underordnet.

1.Kokkedal Gruppe holder til i Kokkedal, Græstedgårdsvej 1C, dog holder vi af at udforske de omkringliggende udearealer.

Vi er meget fleksible, så du kan selv vælge, hvilken aldersgruppe, du gerne vil arbejde med.

 

Som leder hos 1.Kokkedal Gruppe får du:

  • Mulighed for at give børn nogle enestående oplevelser
  • Mulighed for at bringe dine personlige værdier i spil
  • Mulighed for at påvirke gruppens udvikling
  • Fri uddannelse - Vi vil rigtig gerne sende dig på kursus
  • Gratis deltagelse på ture
  • Fri uniform
  • Viden, erfaring og personlig udvikling, som du også vil have glæde af privat og på jobbet
  • Nye venner

Til gengæld forventer vi, at:

  • Du vil gerne gøre en forskel. Både for dig selv og for andre
  • Du deltager i ugentlige spejdermøder
  • Du deltager i lejlighedsvise ledermøder samt sociale arrangementer for ledergruppen
  • Du er med på ture med spejderne. Du er selv med til at bestemme omfanget

Som spejderleder er du med til at planlægge og afvikle aktiviteter for en gren (aldersgruppe). Aktiviteterne forgår på vores ugentlige spejdermøder (se nedenfor) samt på ture. Aktiviteterne afspejler vores værdier og kredser om:

  • Friluftsliv: vi er (næsten) altid udenfor
  • Fællesskab: samarbejde, kammeratskab, tillid er vigtige elementer i vores arbejde
  • Udvikling: den enkeltes udvikling bidrager til gruppens udvikling. Vores primære formål er at udvikle børn og unge til at blive vågne og ansvarlige mennesker. For at leve op til det formål, er vi selv i konstant udvikling.
  • Sjov: Spejder er sjovt. Hvis det ikke er sjovt, har det intet med spejder at gøre!

 

Mikro spejdere 6-8 år, mødedag:           Tirsdag 17.00-18.30

Mini spejdere 8-10 år, mødedag:           Onsdag 18.00-20.00

Junior spejdere 10-12 år, mødedag:      Onsdag 18.30-20.30

Trop spejdere 12-16 år, mødedag:        Torsdag 19.00-21.00

 

Uanset hvilken aldersgruppe du bliver leder for, vil du få ansvar, der passer til dine kvalifikationer og tilbud om relevante kurser. 

Hvad enten du har været spejder i årevis eller bare synes det lyder sjovt, så vil vi meget gerne høre fra dig. Det er aldrig for sent at starte til spejder. 

Vores ledergruppe er sammensat af vidt forskellige mennesker i forskellige aldre med forskellige køn. Vi har det sjovt sammen og har opbygget et godt kammeratskab og sammenhold. Der er også plads til dig.

Synes du, det lyder spændende, kan du høre mere hos gruppelederne Pernille & Thomas W på gl@1kokkedal.dk eller tlf. 61714316 (Pernille) / 28283443 (Thomas W). 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere inspiration:

https://issuu.com/spejder/docs/ny_leder_web

 

Filer

Spejderledere - 1kokkedal 2021-V2.pdf

Kontakt

1. Kokkedal Gruppe
Græstedgårdsvej 1C
2980 Kokkedal
Danmark

gl@1kokkedal.dk
Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo